Find dit drømmejob

Har du skruet hænderne rigtig på? Så kan du uden tvivl finde en virksomhed i Vejen Kommune, der mangler lige netop dig. Vi har knap 20.000 arbejdspladser inden for kommunegrænsen – særligt til kloge hænder med en faglært eller ufaglært baggrund. Og der er også rig mulighed for at arbejde udenfor kommunegrænsen – på en time kan du nå +350.000 arbejdspladser i Trekantområdet.

Kunne du tænke dig dit næste job i Vejen Kommune? I søgefeltet nedenfor finder du ledige stillinger – både private og offentlige – indenfor Vejen Kommunes grænser.

Hvis der ikke er et job ledigt, kan du søge på jobs i Trekantområdet her.

 


Alle jobs » Undervisning og pædagogik » Jobvisning

Glad og relationsbegejstret børnehaveklasseleder

GJERNDRUP FRISKOLE, Brørup, Danmark

Ansøgningsfrist: 10. juni 2024

Gjerndrup Friskole søger en engageret og pædagogisk ambitiøs børnehaveklasseleder i 30 timer/uge fra d.1. august 2024. Stillingen kan kombineres med timer i SFO, hvis du er interesseret i fuld tid.

Vi søger et varmt menneske, der kan indgå aktivt i en spændende, sjov og travl dagligdag med en masse skønne børn. Du skal kunne arbejde selvstændigt og målfokuseret og sætte aktiviteter i gang.

Gjerndrup Friskole er en Grundtvig-Koldsk Friskole beliggende lidt nord for Brørup, midt mellem Kolding og Esbjerg.  Vi er en Friskole med 30 børnehavebørn, 120 elever og 45 børn i SFOen.  Hos os er det vigtigt at blive til noget, men lige så vigtigt at blive til nogen. Derfor holder vi fast i både faglige værdier og i lige så høj grad menneskelige værdier.

 

Vi forventer at du:

  • kan drage omsorg for og lytte til det enkelte barn
  • er anerkendende i samarbejdet med børn, forældre og kolleger
  • er sprællevende, inspirerer, tager initiativ og udstråler begejstring
  • ser børnenes potentiale, og at dit børnesyn præger din tilgang, så det de voksne omkring børnene, der kan og skal gøre noget anderledes, hvis barnet oplever problemer; det er ikke barnets problem.
  • er omstillingsparat og ser muligheder frem for begrænsninger

 

Vi kan tilbyde dig:

  • glade, dygtige og engagerede kolleger
  • de dejligste børn
  • en skole med et stort forældreengagement

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Se mere om Friskolens værdier på vores hjemmeside: www.gjerndrupfriskole.dk

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Sigbjørn Sørensen på tlf. 2349 9341.

Ansøgningen sendes pr. mail til kontor@gjerndrupfriskole.dk senest d.10. juni kl. 12.00

Ansættelsesstart 1. august 2024

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst



Se opslaget på Ofir.dk